Maise

Pip

Posted in Uncategorized by Mai on 23. februar 2010

Så er jeg landet i min seng igen efter en lang dag på arbejde. Vinterferie = fri = arbejde = penge = ny taske til mig. Yay! Ser den vente derude, for enden af vejen, på mig. Og gerne sådan, at den lander hos mig primo August. Hvilken taske jeg taler om, viser jeg senere. Nu vil jeg gøre mig færdig (Joggingbuks er en virkelig dårlig ide, med mindre man har intentioner om at ligne 45årig overvægtig SOSU Britta) Om lidt kommer Frk. D, og så smutter vi op til Sisse til tacos, hygge og en god film. Hav en god aften!

Reklamer
Tagged with:

Ferie!

Posted in Uncategorized by Mai on 22. februar 2010

På skøjter og Michelles fine fine kernelæder taske.

Jeg har haft den hyggeligste søndag i lang tid. Startede med at sove dejligt længe, og spise brunch. Jeg var så mæt, at jeg kunne rulle væk. I går eftermiddags tog vi en tur på skøjter. Det er altså ekstremt lang tid siden, at jeg har haft sådan nogle på fødderne. Lignede en klovn på glatis til at starte med, men synes alligevel jeg blev rimelig god til det. Det var ekstremt sjovt! Endte med at bruge det meste af eftermiddagen og aftenen i skøjtehallen. I går aftes kigges min søde veninde, Camilla, forbi. Hun blev til noget sleepover, så vi fik set en masse SATC.

Nu vil jeg drikke min morgen smoothie færdig, og kigge MTV. Skal på arbejde her senere… yes!

Tagged with:

Hjælp..

Posted in Uncategorized by Mai on 17. februar 2010

Kilde.

Jeg har en svaghed for håndcremer, og jeg er konstant på jagt efter en ny. Jeg plejer at sværge til Dr. Hauschka og Weleda (..har lige købt en ny). Det fungerer sådan set også fint, men det kunne jo være, at der gemte sig en vidundercreme et eller andet sted. Uden, at jeg kendte til den. Gys. Mine hænder bliver utrolig nemt tørre – især om vinteren. Hvilken håndcreme bruger I? 🙂

Tagged with: ,

Det der Matas gavekort..

Posted in Uncategorized by Mai on 17. februar 2010

Tights fra H&M – Weleda håndcreme – Chanel vernis INATTENDU *503

Overbeviste mig selv om, at det var på tide, at jeg fik brugt mit Matas-gavekort. …..fik det i julegave. Men det blev så brugt på Chanel lakken, og håndcremen fra Weleda (den dufter sååå godt!) røg også lige med i farten. Tightsene fra H&M kostede sølle 40kr, så kunne virkelig ikke lade være.

Nu må Post DK altså godt snart til at lette måsen, jeg skal altså bruge den pakke! Ingen nærmere detaljer…

Tagged with: ,

Cupcakes!

Posted in Uncategorized by Mai on 16. februar 2010

I dag har jeg bagt de fineste cupcakes. De smager endda bedre end de ser ud (-ups.)

Tagged with:

Mit liv ville være fuldendt med det her under min seng.

Posted in Uncategorized by Mai on 15. februar 2010

Nu vil jeg smutte i bad, bikse de sidste tysk noter sammen og så få noget godt at spise. I aften skal jeg på Aalborg Teater og se “Håndværkerne”. Det bliver godt. Jeg krydser arme, ben og hvad der ellers kan krydses for, at jeg meeeeget snart får en pakke ind af døren. For der er jo en helt speciel, som har fødselsdag om ikke så længe. Oh, lord.

Tagged with: ,

Så kan man kun komme i godt humør.

Posted in Uncategorized by Mai on 15. februar 2010

Undskylder for videoen. Bare lyt til musikken 🙂

Tagged with:

De perfekte bukser.

Posted in Uncategorized by Mai on 14. februar 2010

Blomstrede harmesbukser fra H&M Trend.

Mens alle andre fløjter rundt til modeuge…

Posted in Uncategorized by Mai on 14. februar 2010

Sabrina foran Crazy Daisy (-Så er man rigtig kommet på landet), mens jeg aggerer fotograf.

…smutter jeg da til Aars, in the middle of nowhere. Meningen var, at vi skulle bruge weekenden på Rock Shock (indendørs festival, say whaat??), som altså foregår i Aars. Endte med først at tage derned Lørdag. Det var sådan set også meget fint indtil, at vi altså ser stedet hvor “festivalen” bliver afholdt. 12 årige tøser blandet med papirslamper i loftet (på 90er børneværelse måde – citat Sabrina) og ingen mennesker. Besluttede efter en fadøl, at det ville være bedst at gå ud og udforske Aars by, aka få noget at spise. Så bevægede vi os ellers igennem lille efterladt by i -10 grader. Vi endte op på lille familie ejet pizzaria med lyserøde gardiner og vandfaldsbillede med lys i. Det var virkelig sjovt. Jeg fik verdens største durum, som var noget nær en halv meter, no kidding! Plejer ellers at være meget hardcore når det kommer til mad, men måtte opgive lidt under halvvejs. Til sidst vendte vi tilbage tl vores festival igen. Vi fik set Mads Langer, Sophie Tunstall og Joey Groon. Sidst, men ikke mindt fik Sabrina set The Rumor Said Fire, de var ikke helt dårlige. Måske man skulle give dem en chance??

Tagged with:

Alexander McQueen er fundet død.

Posted in Uncategorized by Mai on 11. februar 2010

Det er nu ikke fordi, at jeg vil lege sladdertante, men kan simpelthen ikke forstå det. Alexander McQueen har begået selvmord, og blev fundet død i sin lejlighed i London her til morgen. Det er forfærdeligt, og utrolig skræmmende. Læs mere her.

Tagged with: